Et skole-workshopforløb hvor eleverne selv skaber deres egen danceOmatic
Hvad er danceOmatic
danceOmatic er en performance der fusionerer en arkade spille-maskine og live dans. Indkast en mønt og vælg din dans! Konceptet involverer video, musik, dans og kostume.
Når en dans afsluttes, genstartes programmet, og publikum kan vælge en ny dans. Antallet af forskellige danse i programmet kan tilpasses forløbet.
Kulturuge på skoler
I stedet for professionelle performere inviteres skoleklasser til selv at optræde. En kreativ kulturuge hvor klassen samarbejder om at skabe danceOmatic for forældre, familie og venner — og ved forestillingens afholdelse indsamler penge til en fælles lejrtur.
01
Det kunstneriske hold bag danceOmatic holder oplæg for klassen, med billeder, video og demonstrationer.
02
Klassen opdeles i kreative hold: Dans, Musik, Video og Kostume — ét hold for hver kunstprofil.
03
Med fælles tematik skaber vi kulturugen! Temaet findes i samspil med klassen og skal være relevant for deres liv.
04
De kreative hold udvikler indhold: dansenumre, musik til danse og maskine, videoindhold samt kostumer.
Hold inddeling
Dans
Eleverne på dans inddeles i mindre grupper og bliver guidet af en koreograf til selv at skabe dansenumre. Koreografen inspirerer med kreative øvelser.
Video
Videoholdet starter med at lære håndtering af udstyr, dernæst billedkomposition. Holdet filmer introvideo og dansevideoer.
Lyd
Lydholdet skaber elektronisk lyd til dansene, som indspilles og aktiveres gennem danceOmatic-maskinen — og laver lyde til maskinen, når publikum trykker på knapperne.
Kostume
Ud fra den valgte tematik, og i samtale med danseholdet, tager kostumeholdet i den lokale genbrug og finder tøj der kan omdesignes til forestillingen.
Ledelse
Står for indledende snakke og koordination mellem skoler og Art Farm. Ledelse afholder ligeledes løbende evaluering, for at tilpasse forløbet til efterfølgende skoler.
Målsætning
Kulturskabelse
Når eleverne udvikler en forestilling fra start til slut, oplever de styrken ved at skabe noget unikt, der bringer glæde til både publikum og fællesskabet.
Fællesskab med kreativitet
Ved at skabe det fælles projekt styrker vi fællesskabet i klassen. Skoletrætte elever får mulighed for at shine indenfor kreativitet og skabelse.
Kunstnere
Meng-Ting Liu
Koreografi & Dans
Karen Andersen
Multimedie design
Henrik Pahlke
Musik & Lyd
Camilla Kjæhr
Kostume & Scenografi
Martin S. Kristensen
Projektleder & Teknik
Interesseret i et forløb på jeres skole?
Kontakt os for at høre mere om, hvordan danceOmatic - Kreativ Kulturuge kan komme til jeres skole. info@artfarm.dk
Projektet er støttet med kulturmidler fra